Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Samarbejde

Ingen Musikskole uden samarbejde.

Vi er en lile institution og hvis ikke en masse andre institutioner, foreninger og virksomheder er med til at skabe de arrangementer og projekter vi er med i, ville det ikke kunne lade sig gøre at give eleverne så mange oplevelser som de får.

Her kan blandt andet nævnes:

ikast Musikliv. Vores samarbejde med musikliv har skabt musikliv junior og stjernefrø. En formiddag hvor over 100 børn oplever at spille på en festival, og deres forældre og bedsteforældre samt andre interesserede får en dejlig dag på den grønne plæne midt i Ikast. Musikliv er også upcoming-bands, og upcoming-bands er også musikskolen. Vores unge elever øver hele året med egne bands i vores lokaler og med vores hjælp til alt det praktiske så de er klar til at indtage de to mindre scener på musikliv, de seneste år har omkring halvdelen af bandsene på disse scener været elevbands fra musikskolen.

Børnehaverne Lægdsgård, Hyldgård, Isenvad, Vibereden, Svaneparken og Vestbyens Børnehus. Lige nu laver vi Musikbørnehave sammen med dem, men samarbejdet går langt tilbage, med CD-indspilninger, sangskrivning og deltagelse i Børnefestivalen.

Nordre skole, Engesvang skole, Hyldgårdsskolen, Nørre Snede skole, Præstelundsskolen, Dalgas skolen, Blåhøj skole, Bording skole, Isenvad skole og Uhre Friskole. Med instrumentalprojekter og lokaler til undervisning. Skolerne er med til at sikre at musikskolen også kommer ud i de mindre byer, og at alle børn i Ikast-Brande kommune får kendskab til de klassiske instrumenter og får prøvet at spille på dem.

Østre Skole. Skolekor og frivillig musik og leg.

International School. Hvor vi er er samarbejdspartner omkring deres musikundervisning, som er lagt i hænderne på os. Vi styrer indhold og det er musikskolens lærere der underviser.

Operaen i Midten. Med tilbagevendende projekter hvor førskolebørn møder operaen har vi et langt og godt samarbejde der løfter dette lille område også i Ikast-Brande.

Den Jyske Sangskole. Samarbejde om kulturspirerne, et børnehaveprojekt, hvor vi sammen med Operaen i midten genererer projekter i børnehaver i hele midt/vest.

Brande Rocker. Ligesom musikliv giver Brande rocker også plads til upcomingbands, og vi har haft sangelever og kor med til deres arrangementer i Remisen. Brande Rocker donerede i 2012 70.000,- kr til Musikskolen som er blevet brugt til at købe lydanlæg tilglæde for rigtig mange.

Ikast Bio og Bakkehuset. Vores faste partner i Ikast, vi deler hus og hjælper hinanden med stort og småt i det daglige. De frivillige fra de to steder er altid parat til også at give musikskolen en hånd.

NC elektronik. Uden professionel hjælp var vi ikke hvor vi er i dag i forhold til lys og lyd. Niels har hjulpet med indkøb reperationer, brugt udstyr, kurser og er også fast samarbejdspartner i forhold til vores nye Lyd&Lys linje, hvor vi får brug for lærerkræfter udefra.

RemisenBrande. som altid lægger hus til vores koncerter og altid husker at få os med i de projekter de planlægger. Vi bliver husket i alt fra "bølger i Hverdagen" til KONFIevent.

Listen fortsætter.

Ikast-Brande Musikskole
Strøget 47, 7430 Ikast
Tlf. 9960 5110
musikskolen@ikast-brande.dk